Opslag


Klit - hvid, grøn og grå

Klitterne dannes af sand, der flyttes af vinden. De planter, der vokser i klitterne har 2 store problemer. For det første flyttes der hele tiden nyt sand ovenpå og ved siden af planterne, og for det andet er der næsten konstant vandmangel, fordi sandet ikke kan opmagasiner ret meget vand.

Planterne bruger forskellige overlevelsesstrategier. F. eks har Klitstedmoderblomsten, som er en lille beskeden plante, udviklet et stort rodnet, så den kan hente vand langt nede. Andre, som f. eks Strand Kvik, Hjælme og Marehalm nedsætter fordampningen ved at rulle bladene sammen. De samme tre arter kan bryde gennem nye lag af sanddynger med underjordiske udløbere. Den blågrå Marehalm, som ligner Hjælme, men har bredere blade vokser tæt på stranden, hvor grundvandet er saltholdigt.

Klitterne deles ind i hvid, grøn og grå klit. Når nogle af de små klitter på stranden er blevet et par meter høje og ikke længere oversvømmes af saltvandet invaderer Hjælmen, som vokser bedst der, hvor sandpålejringen er størst. Skuddene visner ikke om vinteren og derved mindskes sandflugten. Derfor plantes der ofte Hjælme for at stabilisere klitterne.

I næste række fra havet finder vi ofte i lavninger den grønne klit, hvor vegetationen er meget tættere og hvor der findes mange græsser og urter f.eks. Sand Rottehale, Klit Limurt, Klitrose, Havtorn og Almindelig Stedmoderblomst. Også de planter, som normalt vokser på skrænter og overdrev findes her: Blodrød Storkenæb, Nikkende Kobjælde og Markbynke.

Herefter kommer den grå klit. Ofte er der ikke nogen grøn klit, så hvid klit går direkte over i grå klit. Den grå klit er meget næringsfattig og har fået sit navn, fordi der vokser meget lav sammen med bl.a. Liden Klokke, Harekløver, Smalbladet Vikke og Håret Høgeurt.

Forside
Søgning
Søgenøgle
Anvendelse
Fritekst
Avanceret
Hjælp
Søgeresultat
Opslag
Planter
Familier
Biotoper
Morfologi
Taxonomi
Værksted
Øvelser
Danmarks Flora
Bag projektet
Links
Litteratur
Fotoarkiv
Kontakt