Opslag


Hede - lyng og græs på sur jordbund

Det, vi først og fremmest kender heden på, er den buskagtige Hedelyng. I selskab med Hedelyngen ses ofte Revling, Tyttebær og Bølget Bunke. Sidstnævnte breder sig stærkt, hvis ikke der græsses på heden. Der er ikke mange arter, der kan vokse på den sure og næringsfattige sandbund.

Hedelyngen blomstrer med små klokker og har kun ganske små grønne blade. Derved mindskes fordampningen, og det er vigtigt, når planten vokser på tør jordbund og med risiko for lange tørkeperioder.

Lyngens levetid er 25-30 år. Lyngen kan kun formere sig, hvis frøet får mulighed for at spire på bar jord. Sådanne bare pletter kan får og kvæg lave. En anden måde at forny lyngen på, er ved brand.
Alle overjordiske dele brænder, mens frø og rødder er i stand til at overleve i jorden og sætte nye skud. Også Tyttebær nyder godt af branden, idet planterne hurtigt vil skyde igen og et par år efter en hedebrand vil bærhøsten være særlig god.

Nu er udfordringen, at vi skal bevare heden, enten ved at påsætte brand eller lade får gnave vedplanterne ned, men sådan har det ikke altid været. For 6.000 -7.000 år siden brændte bønderne skoven af for at dyrke korn i en årrække, indtil jorden var så udpint, at man lod den ligge. Herefter invaderede lyngen de udpinte jorder og i midten af det 19. århundrede udgjorde heden mere end 20 % af Danmarks areal. Man kan sige, at heden faktisk er resultatet af en miljømæssig katastrofe. Fra midten af det 19. århundrede blev der arbejdet ihærdigt for at heden skulle opdyrkes og igen bruges til skov- eller agerland. Et arbejde som Hedeselskabet senere blev fortalere for. Det lykkedes at opdyrke heden så effektivt, at vi nu skal værne om den lynghede vi har tilbage.

Man skelner mellem den tørre hede, hvor forskellige arter af de ærteblomstrende småbuske Visse vokser sammen med Bølget Bunke og den fugtige hede, som bl.a. er kendetegnet ved, at Klokkelyngen og græsset Blåtop vokser. Hedelyngen kan man finde på både den tørre og den våde hede.

Forside
Søgning
Søgenøgle
Anvendelse
Fritekst
Avanceret
Hjælp
Søgeresultat
Opslag
Planter
Familier
Biotoper
Morfologi
Taxonomi
Værksted
Øvelser
Danmarks Flora
Bag projektet
Links
Litteratur
Fotoarkiv
Kontakt