Opslag


Græsland - udyrket græsland, bakker og skrænter

Overdrev er en anden betegnelse for disse lysåbne, tørre områder. Det er en naturtype, som er afhængig af, at græssende dyr eller høslet holder vegetationen åben. Oprindeligt stammer begrebet overdrev fra den tid, hvor landsbyerne havde fælles arealer til græsning langt væk fra de dyrkede jorder, der lå tættes på gårdene. I dag bruges begrebet overdrev om en naturtype med mange forskellige urter samt lidt spredt bevoksning af buske og træer.

Få plantesamfund er så blomsterrige som overdrevene, og derfor har sommerfugle og insekter også gode betingelser her. Hvilke urter man kan finde afhænger af, om overdrevet eller græslandet har god morænejord, er kalkrigt eller om det ligger på sandede, kystnære områder.

På overdrev af god morænejord vil man finde vilde blomster som Kornet Stenbræk, Sølvpotentil, Skovjordbær, Lav Ranunkel, Bakkenellike, Tjærenellike, Blåhat, Liden Klokke, Gul Snerre, Knoldet Mjødurt, Almindelig Pimpinelle, Hulkravet Kodriver, Dunet Vejbred, Rundbælg, Tyndakset Gøgeurt, Merian, Voldtimian, Smalbladet Timian og Lav Tidsel. Af græsser vokser bl.a. Fåresvingel, Hjertegræs og Kamgræs. Desuden vil man se kratbevoksning af bl.a. Hunderose, Brombær, Ene, Slåen, Kaprifolium og Hyld.

På kalkrige overdrev findes der desuden Due Skabiose, Kalkkarse, Blodstillende Bibernelle og sjældne orkideer som Hyldegøgeurt og Stor Gøgeurt.

På sandede overdrev ved kysterne vokser også andre arter, f.eks. Opret Kobjælde og Nikkende Kobjælde, Slangehoved og Gul Evighedsblomst. På disse sandede overdrev kan også findes hedebevoksning som Hedelyng, Klokkelyng og Revling.

For hundrede år siden udgjorde overdrevene ca. 10 % af landets areal. I dag udgør de ca. ½ %, fordi de er blevet opdyrket eller er sprunget i skov. En del af de tilbageværende overdrev findes på meget skrånende terræn, hvor det ikke har været muligt at pløje. Heldigvis er der nu forsøg i gang på at genskabe og udvide overdrev, men det tager mange år, inden den naturlige vegetation er etableret igen.



Forside
Søgning
Søgenøgle
Anvendelse
Fritekst
Avanceret
Hjælp
Søgeresultat
Opslag
Planter
Familier
Biotoper
Morfologi
Taxonomi
Værksted
Øvelser
Danmarks Flora
Bag projektet
Links
Litteratur
Fotoarkiv
Kontakt