Botanisk nomenklatur

Nomenklatur betyder navngivning og det er der ganske præcise regler for.

Latinsk navngivning

Alle planter har et latinsk navn, også kaldet det videnskabelige navn, og kan kun have et gyldigt artsnavn.
Et artsnavn er et dobbeltnavn, hvor det første navn på latin angiver slægten.
Efter dette dobbeltnavn skal det fremgå, hvilken botaniker, der har navngivet planten. Som regel forkortet, som f.eks. ”L” for Linné.

Eksempel:
En art er f.eks. skovjordbær. Den hedder på latin Fragaria vesca L.
Alle skovjordbær tilhører den sammen art.
Slægtsnavnet er Fragaria. Derefter føjes et ord, som beskriver artens særlige kendetegn. Dette andet ord kaldes ”artsepitetet”. Tilsammen udgør de to latinske ord artsnavnet.

En anden art er bakkejordbær.
Den ligner skovjordbær, men dens blade er anderledes.
Den hedder på latin Fragaria viridis L.
Begge jordbærarter hører til samme slægt. Navnet på slægten er Fragaria.

Altid først slægtsnavnet – Fragaria, derefter  - enten vesca eller viridis. (Efternavn før fornavn: Pedersen, Lone)

Jordbærslægten hører til en stor familie, der hedder Rosenfamilien – på latin Rosaceae. Alle latinske navne på familier slutter med –aceae, som betyder familie på latin.

Dansk navngivning

Mens man på latin skriver slægtsnavnet først, har vi på dansk slægtsnavnet sidst og først et navne- eller tillægsord (det såkaldte artsepitet), som beskriver artens særlige karakteristika som farve, voksested, anvendelse eller lignende.

I et eller to ord

Er det danske artsepitet et navneord skrives artsnavnet sædvanligvis i ét ord. Eksempelvis: Majgøgeurt, Skovgaltetand, Lægeoksetunge og Kærsnerre.

Er det danske artsepitet et tillægsord skrives artsnavnet sædvanligvis i to ord. Eksempelvis: Gul Anemone, Almindelig Agermåne, Stor Andemad, Liden Klokke.

Det ovenstående var tommelfingerreglerne og så er der alle undtagelserne. Eksempelvis hedder det Hvid Snerre, men Hvidgran. Det hedder Gul Kløver, men Hvidkløver og Rødkløver.

Stort eller lille begyndelsesbogstav

I følge Dansk Sprognævn skal plantenavne skrives med lille begyndelsesbogstav.
I Danmarks Flora og i mange andre botaniske værker vælger man dog at skrive plantenavne med store begyndelsesbogstaver, ud fra den begrundelse, at navnet betegner en systematisk enhed. I Danmarks Flora har vi lidt pragmatisk valgt at skrive med store begyndelsesbogstaver, for at tydeliggøre, hvornår der er tale om et plantenavn.